KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 25. januar 2016

Potentiale for at trække flere elever til erhvervsskolerne

Udskriv Del på

Hver fjerde elev, der sidste år valgte gymnasievejen efter folkeskolen, overvejede en erhvervsuddannelse. Det viser den første rapport om reformen af erhvervsuddannelserne, der analyserer grundforløbet forud for reformen. Rapporten viser også, at mens flertallet af eleverne var tilfredse med det faglige niveau, så var en stor del af lærerne kritiske over for elevernes faglige niveau inden reformen.

Ung mand ved teknisk skole
Hver femte elev i 9. og 10. klasse valgte sidste en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Målet er, at mange flere skal vælge den vej. Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Flere elever skal vælge en erhvervsskole direkte efter 9. eller 10. klasse. Sådan lyder et af de centrale mål for den reform af erhvervsuddannelserne, der trådte i kraft i august sidste år.

De seneste år har erhvervsuddannelserne tabt mere og mere terræn til gymnasieskolerne. I 2001 havde omkring 30 procent af eleverne i 9. og 10. klasse en erhvervsuddannelse som deres første prioritet. I 2015 valgte bare 19 procent at gå direkte fra folkeskolen til en erhvervsskole, mens 74 procent valgte gymnasiet.

Dermed er der langt til reformens mål om, at mindst 30 procent i 2025 skal gå direkte videre til en erhvervsuddannelse.

Kun få har negativt syn på erhvervsskoler

Men hver fjerde af de elever, der endte med at vælge gymnasiet, havde overvejet en erhvervsuddannelse i stedet. Det viser en ny undersøgelse om grundforløbet på erhvervsuddannelserne inden reformen, som KORA har udført for Undervisningsministeriet.

Det viser, at erhvervsskolerne har potentiale for at kunne rekruttere flere elever direkte fra folkeskolen, mener seniorprojektleder i KORA Niels Matti Søndergaard:

– De unge, der har været i tvivl, kan godt se sig selv på en erhvervsuddannelse, og det peger på, at man kan nå målet i reformen om at få flere til at gå den vej. Vi kan ikke på baggrund af undersøgelsen konkludere, hvorfor de så endte med at vælge erhvervsskolen fra. Men vi kan se, at det ikke er et generelt negativt syn på erhvervsuddannelserne, der gør sig gældende. For det er der kun et fåtal, der har.

Stor forskel på studiemiljøerne

En af de ting, der kunne trække flere elever til erhvervsskolerne, er et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, og det er også et af indsatsområderne i reformen.
Her afdækker rapporten store forskelle i miljøet inden reformen på henholdsvis handelsskoler, SOSU-skoler og på det tekniske område, som både omfatter tekniske skoler og landbrugsskoler.

Mens tre ud af fire handelsskoleelever under 25 år er helt eller delvist enige i, at der er et godt miljø på deres uddannelse, gælder det lidt over halvdelen på de tekniske skoler og færre end halvdelen på SOSU-skolerne.

Lærere kritiske over for eleverne

Et andet af reformens overordnede mål er at øge det faglige niveau. Ifølge lærerne manglede en stor del af eleverne forud for reformen de nødvendige boglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.

Mest kritiske er lærerne på handelsskolerne. Her vurderer 55 procent, at under halvdelen af eleverne havde forudsætningerne for at gennemføre en erhvervsuddannelse inden reformen. Det samme siger 32 procent af de adspurgte lærere på SOSU-skolerne, mens det gælder 29 procent af lærerne på tekniske skoler og landbrugsskoler.

Til gengæld mener flertallet af eleverne selv, at det faglige niveau i uddannelsen inden reformen er passende, mens et mindretal finder det for lavt.

Adgangskrav udelukker hver fjerde

Da reformen trådte i kraft sidste år, betød det for første gang, at nye elever minimum skulle have karakteren to i dansk og matematik for at blive optaget. Ifølge rapporten ville næsten hver fjerde af de elever, der blev optaget direkte efter folkeskolen på en erhvervsuddannelse i august/september 2014, ikke have klaret adgangskravene i 2015.

– Meldingerne fra skolerne er, at de oplever mere koncentrerede elever og lavere frafald efter indførelsen af adgangskrav. Men det er vigtigt ikke at glemme den gruppe af unge, som ikke længere kan komme ind på skolerne på grund af kravet. Og det er vigtigt at undersøge, om der er et godt match mellem disse unges behov og de tilbud, der er til dem, så de også får mulighed for uddannelse og beskæftigelse, siger Niels Matti Søndergaard. 

Rapporten om grundforløbet på erhvervsuddannelserne inden reformen er KORAs første i følgeforskningen om reformen af erhvervsuddannelser. En tilsvarende rapport om erhvervsuddannelsernes hovedforløb offentliggøres i juni 2016.

Hele forskningsprojektet løber frem til udgangen af 2020.

Kontakt

Niels Matti Søndergaard

ORLOV, Seniorprojektleder

6195 8662 / niso@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev