KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 16. juni 2016

Patientinddragelse kræver klar tale fra ledelsen

Udskriv Del på

Tydelig ledelse og efteruddannelse er afgørende, hvis man skal styrke inddragelsen af patienterne i behandlingen, siger de sygehusansatte i en rapport. Og god ledelse kræver, at man gør sig målet med inddragelsen klart, konkluderer en anden rapport.

Læge og patient
Modelfoto: Colourbox

Brugerinddragelse er både politisk og strategisk i stærkt fokus i disse år. Det gælder også i sundhedsvæsenet, hvor inddragelsen af patienter og pårørende i behandlingen er i høj kurs.

Men et er viljen. Noget andet er vejen. For de ansatte på sygehusene er mere end villige til at styrke det fokus på patienten, de allerede har, men der er mange barrierer.

En række faktorer skal være på plads, hvis inddragelsen skal fun gere i praksis, siger medarbejdere og mellemledere på fire sygehuse i KORAs rapport ’Borgernes sundhedsvæsen – Frontpersonalets perspektiv’.

Fire fokusgrupper bestående af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere, social­ og sundhedsassistenter, sekretærer og lægesekretærer er blevet interviewet til undersøgelsen.

Alle faggrupper udtrykker bred enighed om, at en god dialog mellem patient og medarbejder er helt central, hvis patientinddragelsen skal lykkes.

Det samme gælder et godt samarbejde mellem faggrupper og afdelinger på sygehuse. Helt afgørende er det dog, at ledelsen går forrest i både handling og ord.

– De interviewede i rapporten finder en klar og tydelig ledelse helt nødvendig. Ledelsens signaler siver hele vejen ned gennem organisationen, og hvis ikke ledelsen selv i handling viser, at den sætter patienten i centrum, så bliver inddragelsen i praksis vanskeligere for medarbejderne, siger Grete Brorholt, seniorprojektleder i KORA og forfatter til rapporten.

Pengene eller patienten

Ledelsen skal skabe den struktur, der skal til for at understøtte patientinddragelsen. Den skal gøre klart, hvilke prioriteringer man støtter og belønner, og den skal rose medarbejdere, der gør en ekstraordinær indsats for at inddrage patienten – også selvom det strider mod procedurer og standarder.

Og det gælder både den lokale og den centrale ledelse, siger Grete Brorholt:
– Nogle af de interviewede i vores undersøgelse havde vanskeligt ved at navigere i konkurrerende ledelsesmæssige trends. De oplever en modsætning mellem stram økonomistyring og effektivitet på den ene side og øget brugerinddragelse på den anden side.

Helt konkret er nogle medarbejdere i undersøgelsen i tvivl om, hvordan man vægter økonomi og effektivitet i forhold til brugerinddragelse. Må man som medarbejder eller mellemleder prioritere en brugerinddragende indsats, hvis det koster økonomisk? Eller hvis det tager ekstra tid?

– Disse eksempler på bekymringer og skepsis vidner om den forvirring og det bøvl, der opstår, når der ikke er tydelighed om brugerinddragelsen og ledelsen af den, siger Grete Brorholt.

Hvor skal vi egentlig hen?

Brugerinddragelse er da heller ikke nogen entydig affære. Det er et flertydigt begreb, som dækker over forskellige forståelser af rollefordelingen mellem patient, pårørende, den fagprofessionelle og sundhedsvæsenet.

Det skyldes, at forskellige aktører kan have forskellige mål med inddragelsen. Og målene har betydning for ledelsen af den. Det viser en anden rapport fra KORA om ledelse af brugerinddragelse. Her har man undersøgt ledelsesformer på tre forskellige hospitalsafdelinger, der arbejder med brugerinddragelse.

– Ledelse af brugerinddragelse er en central nøgle til at føre visionen om øget inddragelse ud i livet. Men for at kunne lede brugerinddragelse, opstille relevante kriterier for implementering og relevante kriterier for succes er man jo nødt til at kende målet, siger Christina Holm-­Petersen, projektchef og forfatter til rapporten ’Ledelse af brugerinddragelse’.

Mål kan møde modstand

De forskellige mål afføder ikke bare forskellige forventninger til, hvilken rolle patient og pårørende skal indtage som brugere. Målet har også betydning for, hvordan både ansatte og patienter opfatter relevansen af indsatsen, og hvilke barrierer man som leder kan forvente at skulle tackle.

Rapporten identificerer syv forskellige mål med brugerinddragelse i sundhedsvæsenet:

  • Ligeværdig deltagelse – patienten som partner
  • Bedre kvalitet og patientsikkerhed
  • Sammenhæng i sundhedsvæsenet – patientforløb og gode overgange mellem sektorer
  • Begrænsning af sundhedsudgifter
  • Håndtering af udfordringen med flere kronikere og multisyge
  • Ændring af professionskulturer.
  • Legitimering og patienttilfredshed

Udfordringen for de enkelte mål er forskellige. Eksempelvis kan sammenhæng i sundhedsvæsenet udfordres af eksisterende strukturer. Og begrænsning af sundhedsudgifterne kan møde modstand hos patienter og pårørende, som skal varetage mest muligt af egen behandling.

– Det er især en ledelsesudfordring, når målet med brugerinddragelsen er, at patienter og fagprofessionelle skal dele viden og beslutninger ligeværdigt. Så kan de fagprofessionelle føle sig truet på deres status som ’eksperterne’. Og tackler man ikke den udfordring, så er der reel risiko for, at man får en ’som om’­inddragelse, siger Christina Holm-­Petersen.

Nyt syn på patienterne

De tre hospitalsafdelinger, som Christina Holm-­Petersen har været med til at undersøge i rapporten, har alle haft flere, men hver især forskellige mål med brugerinddragelsen. Og de har haft forskellige strategier for, hvordan de skulle nå deres mål.

Men der er også elementer, der er gået igen på alle tre afdelinger:

  • Et tværfagligt team har stået bag implementeringen
  • En overlæge med ledelsesansvar er gået foran med et godt eksempel i hverdagen
  • Alle tre afdelingsledere har stillet krav og haft klare forventninger til deres medarbejdere
  • Indsatsen er sat i værk med det samme og er ikke organiseret som projekt.

– En væsentlig konklusion er, at brugerinddragelse kan være med til at skabe en mere hensigtsmæssig organisering af arbejdet. Men selv når ledelsen er dedikeret, er det en udfordring at tænke på patienterne og de pårørende på nye måder, at dele viden og usikkerhed med dem og at indgå i partnerskaber omkring beslutninger, siger Christina Holm-­Petersen.

Tre udgangspunkter

Det er altså i høj grad op til lederne i sundhedsvæsenet at øge og styrke brugerinddragelsen. Og de skal gøre sig klart, hvad målet med inddragelsen er. For de forskellige mål kræver forskellig håndtering.

Rapporten ’Ledelse af brugerinddragelse’ opstiller tre idealtypiske modeller for brugerinddragelse, som har betydning for ledelsen af den.

– Modellerne afspejler, om dagsordenen for mødet mellem patient og fagprofessionel bliver sat af lægen, af patienten eller af dem begge i fællesskab. De er tænkt som en inspiration til, hvordan lederne kan arbejde med at implementere brugerinddragelsen, siger Christina Holm-Petersen.

Uanset mål og modeller skal ledelsen sikre kompetencer og udvikling i patientinddragende kommunikationsformer. Den skal omsætte brugerinddragelse i organiseringen af arbejdet, definere inddragelse som en arbejdsopgave og skabe de økonomiske rammer for den.

Og det falder helt i tråd med holdningen blandt de ansatte, som er blevet interviewet i rapporten ’Borgernes sundhedsvæsen’.

– De efterlyser kompetencer og værktøjer blandt andet til dialog og kommunikation, og de efterlyser, at kompetencer inden for brugerinddragelse sidestilles med andre kompetencer, der højner kvaliteten for patienterne. Men frem for alt ønsker de, at topledelsen gør sig sine prioriteringer klart, siger Grete Brorholt.

3 MODELLER FOR INDDRAGELSE AF PATIENTER

Serviceminded inddragelse bygger på princippet om professionel styring:

  • Ekspertisen ligger hos den fagprofessionelle, men brugeren kan vælge til eller fra.
  • Ledelsesmæssigt en enkel model, fordi den ikke rykker ved den eksisterende orden.
  • Kan især bidrage til at opfylde de mål, der handler om at sikre kvalitet, begrænse udfordringen med et stigende antal kronikere og begrænse sundhedsudgifterne.

Faciliterende brugerinddragelse bygger på princippet om brugerstyring:

  • Understøtter brugeren som handle kraftig borger, der er med til at vurdere sine egne behov for behandling.
  • Ledelsesopgaven er fokuseret på system, struktur og forhandling om rollerne som patient og behandler.
  • Modellen kan bidrage til at opfylde alle syv mål for brugerinddragelse.

Ligeværdigt partnerskab bygger på princippet om delt styring.

  • Det grundlæggende element er et ligeværdigt møde og samarbejde mellem patient og sundhedsprofessionel.
  • Modellen er kun relevant, hvor det er muligt at inddrage brugeren ligeværdigt. Den indebærer en række udfordringer, især modstand fra fagprofessionelle.
  • Modellen kan i teorien bidrage til at opfylde alle syv mål.

Kilde: ’Ledelse af brugerinddragelse’, KORA 2013.

 

OM UNDERSØGELSERNE

’Borgernes Sundhedsvæsen – Frontpersonalets perspektiv’

  • Baseret på interview med 31 ansatte på fire anonymiserede sygehuse om deres oplevelse af og erfaringer med brugerinddragelse.
  • Rapporten er bestilt og finansieret af Danske Regioner og udgivet i april 2015.

’Ledelse af brugerinddragelse’

  • Et casestudie på tre forskellige hospitalsafdelinger, der arbejder med brugerinddragelse i klinisk praksis. De tre afdelinger er
  • Glostrup Apopleksienhed, der har indført en ny form for stuegang, hvor patienterne involveres mere end tidligere.
  • Aarhus Epilepsiambulatorium, der har indført Ambuflex, hvor patienterne selv er med til at vurdere deres behov for kontrolbesøg.
  • Frederiksberg Ortopædkirurgiske Afdeling, hvor man har styrket patienternes tilfredshed ved at indføre blandt andet kvalitetsmøder, patientdagbøger og journaler på USB-nøgle.
  • Rapporten er delvist finansieret af Danske Regioner og udgivet i oktober 2013.

Kontakt

Grete Brorholt

Seniorprojektleder

4162 3537 / grbr@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev