KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 15. juni 2016

Nye grundforløb kan mindske frafald på erhvervsskolerne

Udskriv Del på

Et år efter afsluttet grundforløb var hver tredje elev på erhvervsskolerne stadig ikke i gang med hovedforløbet. Det viser ny rapport om hovedforløbet forud for reformen af erhvervsuddannelserne. Ifølge rapporten er der et stort potentiale for mere og bedre vejledning på skolerne, som reformen forsøger at tage højde for.

Mennesker i sollys

En ud af tre elever på erhvervsuddannelserne var ikke kommet i gang med hovedforløbet et år efter, at de havde afsluttet grundforløbet. Det viser en ny baselinemåling af erhvervsuddannelsernes hovedforløb forud for reformen af uddannelserne, som trådte i kraft i august sidste år. Og selv tre år efter endt grundforløb var hver fjerde stadig ikke kommet videre til hovedforløbet.

Især på det merkantile område – handelsskolerne – gik elevernes uddannelse i stå. Af de elever, der afsluttede grundforløbet i 2011, var halvdelen ikke gået videre på hovedforløbet et år efter. Og i 2014 – tre år efter – var fire ud af ti stadig ikke i gang.

– En af de væsentligste udfordringer, som erhvervsskolereformen skal tackle, er overgangen mellem grundforløb og hovedforløb, hvor mange elever altså mødte en stopklods inden reformen. Det har formentlig fået mange til at falde fra. For vi kan se af undersøgelsen, at når de først var i gang med hovedforløbet, så gennemførte otte ud af ti uddannelsen, siger seniorprojektleder i KORA Niels Matti Søndergaard.

Hver tiende i skolepraktik

Samtidig steg antallet af praktikpladssøgende elever – altså elever, der har afsluttet grundforløbet og mangler en praktikplads for at komme videre i forløbet – med 25 procent fra 2010 til 2014. Andelen af elever i skolepraktik blev i samme periode tredoblet, så hver tiende elev i 2014 kom i skolepraktik.

Det understreger behovet for at skaffe praktikpladser nok, hvis flere unge skal begynde på og gennemføre en erhvervsuddannelse, som er et af reformens mål. Indsatsen for praktikpladser finder i høj grad sted i regi af trepartforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen.

Men med reformen får skolerne et større tilskud per elev, der får en uddannelsesaftale med en virksomhed, og antallet af skolepraktikpladser øges. Og ikke mindst har man ændret strukturen for uddannelserne, så den i højere grad understøtter, at eleverne vælger et uddannelsesforløb, hvor de kan fortsætte på hovedforløbet.

– Den nye struktur skal sikre, at flere elever går i gang med et hovedforløb med gode muligheder for en praktikplads, og at flere elever takker ja til tilbuddet om skolepraktik, hvis de ikke kan få en uddannelsesaftale med en virksomhed, siger Niels Matti Søndergaard.

Langt størstedelen af eleverne havde inden reformen allerede valgt uddannelse, før de begyndte på grundforløbet, viser KORAs rapport.

Mere vægt på vejledning

Reformen vil også fokusere indsatsen omkring erhvervsskolernes vejledning. Og ifølge KORAs baselinemåling har der været et behov for at forbedre vejledningen.

– Vores måling viser, at kun et mindretal af eleverne forud for reformen havde talt med en vejleder om sit valg af uddannelse og hovedforløb. Og af det mindretal havde kun halvdelen talt med en vejleder på erhvervsskolen, siger Niels Matti Søndergaard. 

Undersøgelsen af hovedforløbet er foretaget for Undervisningsministeriet og er en baselinemåling, der skal gøre det muligt at sammenligne erhvervsskolerne før og efter reformen. I januar udkom en tilsvarende baselinemåling af grundforløbet.

I slutningen af 2016 kommer KORAs første rapport, der viser de foreløbige resultater af reformen.

Alle rapporter er en del af følgeforskningsprojektet om erhvervsuddannelsesreformen, som KORA udfører i samarbejde med EVA. Forskningsprojektet løber frem til 2020.

Kontakt

Niels Matti Søndergaard

ORLOV, Seniorprojektleder

6195 8662 / niso@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev