KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 15. juni 2016

Jobindsatsen begynder i asylcentret

Udskriv Del på

Fredensborg Kommune møder deres flygtninge første gang i asylcentret. Her afklares kompetencer og uddannelse, og man afstemmer forventninger. Målet er, at flygtningene begynder i praktik inden for 72 timer efter, at de er ankommet til kommunen.

Kantine14
Afklaringen på asylcentret gør, at kommunen hurtigt kan sende flygtninge i virksomhedspraktik. Modelfoto: Lisbeth Holten/KORA

Af Jonna Toft, freelancejournalist

Hvorfor ikke gå tidligt i gang med at afklare kompetencer og uddannelse, så nytilkomne flygtninge hurtigt kan komme i praktik og begynde at tilegne sig sprog og kultur? Det er tanken bag Fredensborg Kommunes indsats. Derfor opsøger man flygtningene på asylcentrene, inden de overhovedet er ankommet til kommunen

- På asylcentret bliver flygtningens kompetencer og uddannelse afklaret, og så laver man en forventningsafstemning. Vi signalerer, at vores mål er beskæftigelse eller uddannelse, og at vi går i gang umiddelbart efter ankomsten. Og så forklarer vi, hvad flygtningen kan forvente af os. Forventningsafstemningen er vigtig for det videre samarbejde mellem flygtning og kommune, siger leder af kommunens integrationsindsats Charlotte Hoegh.

Kommunen har et tæt samarbejde med en anden aktør, der varetager den første samtale med flygtningene ude på asylcenteret. Det er blandt andet en fordel, fordi den anden aktør har medarbejdere i hele landet.

Når flygtningen ankommer til kommunen, bliver de modtaget på banegården af kommunens mentor, som hjælper med det praktiske ved indflytningen.

- Vi skal jo have et nært samarbejde med personen i månederne, der kommer, så den første kontakt er vigtig, forklarer Charlotte Hoegh.

Hurtigt i gang

Fredensborg Kommunes mål er, at flygtningene kommer i praktik i en privat virksomhed allerede inden for 72 timer efter, de er ankommet til kommunen. Her arbejder de typisk i 13 uger. Enten fem dage om ugen eller, hvis de er begyndt i sprogskole, to dage om ugen.

- De fleste vil rigtig gerne arbejde. Vi oplever ikke modstand. Målet er, at alle skal i praktik straks, men der er undtagelser. Kommer der en familie med børn, skal vi have børnenes situation på plads først, påpeger Charlotte Hoegh, og tilføjer:

- Mange spørger, hvorfor de ikke får løn. Men her arbejder man, når man får integrationsydelse. Formålet med den første praktik er at lære sprog og arbejdspladskultur.

Kommunens virksomhedskonsulent følger flygtningen ud på praktikpladsen, får ham godt i gang og etablerer en god kontakt med virksomheden.

Mentor hjælper på vej

Alle flygtninge får en mentor tilknyttet i de første tre måneder og mødes med ham eller hende mindst en gang om ugen. Mentoren forklarer om de indsatser, der sættes i gang med sprogskole og praktik og skaber kontakt til frivillignetværket.

- Hvis en borger har brug for mere støtte ude på praktikpladsen, kan vi bakke op med en arbejdspladsmentor. Det kan for eksempel være en person fra arbejdspladsen. Mange virksomheder vil gerne hjælpe, fortæller Charlotte Hoegh.

I løbet af den første 13 ugers praktik kan en virksomhedskonsulent afdække, hvilke kompetencer flygtningen har i praksis, og om der er ønsker til uddannelse og job. Målet er, at den næste praktikplads i højere grad matcher flygtningens ønsker og giver udsigt til mere varig beskæftigelse eller uddannelse.

Virksomheder oplærer til job

Nogle flygtninge får mulighed for at komme i praktik på en virksomhed, hvor der bagefter venter et fast job til overenskomstmæssig løn.

- Vores virksomhedskonsulenter har været overraskende gode til at skabe denne type samarbejder. Virksomhederne mangler arbejdskraft, typisk til jobs, som danskere ikke vil have; Rengøring, reklameudbringning eller natlige leveringer til supermarkeder. Vi betinger os, at flygtningene skal arbejde sammen med dansktalende kolleger, så de får sprogtræning, forklarer Charlotte Hoegh.

Virksomheden lærer flygtningene op i en kort periode, inden de starter i job. Det er sandsynligvis ikke deres drømmejob, men det motiverer at tjene en rigtig løn.

-  De skal ikke nødvendigvis gøre rent resten af deres liv.  Men det er meget lettere for dem at få et andet job, hvis de er i arbejde, siger Charlotte Hoegh.

Sprogskolen følger de fortsat, typisk på eftermiddags- eller aftenhold. Det kan også være på daghold, hvis de arbejder aften eller nat

Indsatsen er samlet i et team

Fredensborg Kommune har samlet sin integrationsindsats i et nyt team med medarbejdere fra forskellige sektorer. Her arbejder to mentorer, tre koordinerende sagsbehandlere, en administrativ medarbejder, der koordinerer boligopgaven, og to familiekonsulenter. Virksomhedskonsulenterne sidder tæt på.

Mentorerne er fuldtidsansatte og har ikke andre opgaver. Den ene er socialpædagog, den anden administrativ sagsbehandler med arabisk baggrund.

Den første samtale i asylcentret bliver varetaget af en anden aktør, der har medarbejdere i hele landet. Dermed er geografien ingen hindring, selv om en del af de flygtninge, der placeres i Fredensborg Kommune, kommer fra et asylcenter i Sønderjylland. Det er også den anden aktør, der finder de første praktikpladser til flygtningene. 

 

Denne artikel er en del af en publikation om integration, som KORA har udarbejdet for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Læs hele magasinet her.

Fredensborg Kommune
  • Er blandt de 10 mest succesfulde kommuner til at få nytilkomne flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse.
  • Får indvandrere med andre problemer end ledighed i beskæftigelse lige så hurtigt, som man kan forvente
  • Bruger privat løntilskud og virksomhedspraktik til de svageste indvandrere i det omfang, man kan forvente

Kontakt

Iben Bolvig

Seniorforsker

6169 8610 / ibbo@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev