KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 20. april 2016

Hvordan går det børnene fra Herning?

Udskriv Del på

Herning Kommune har sparet millioner af kroner på at udvikle sin indsatstrappe og investere i flere sagsbehandlere til at varetage svære sager om udsatte børn. Det er sket som led i en omlægning af indsatsen på området. Projektet har inspireret andre kommuner til at omstille deres indsats. Nu går slutevalueringen af projektet i gang.

Dreng med far og mor i hånden
De gode resultater af projektet har fået Herning til at brede den svenske model ud til hele kommunen. Modelfoto: Sine Fiig/KORA

For tre år siden besluttede Herning Kommune efter inspiration fra Sverige at begynde at arbejde på en ny måde med udsatte børn, unge og familier. Et element i den nye indsats var at ansætte flere sagsbehandlere til at tage sig af de svære sager om udsatte børn. Med færre sager at tage sig af ville hver sagsbehandler få mere tid til det enkelte barn og dets familie og kunne sætte en indsats i værk tidligt, inden det går rigtig galt.  

Herning var den første kommune herhjemme, der indførte den såkaldte sverigesmodel – eller Herning-modellen, som den siden også er blevet kendt som. Og økonomisk har projektet været en positiv erfaring for kommunen. Allerede efter to år havde Herning sparet næsten fire millioner kroner på de svære børnesager, viste KORAs midtvejsevaluering sidste år.

Bliver færre børn anbragt?

Nu går KORA i gang med den endelige evaluering af projektet. Evalueringen skal belyse tre områder:

  • Udviklingen i anbringelser: Er der samlet set anbragt færre børn, og bliver en større andel anbragt i familiepleje eller hos slægt og netværk?
  • Hvilke indsatser er der givet til de børn og unge, der er rykket fra anbringelse på institution ’ned ad’ indsatstrappen? 
  • Hvordan er udviklingen i kvaliteten af indsatserne og ikke mindst børnenes trivsel?

– Midtvejsevalueringen sidste år tydede på mere tilfredse børn og familier, færre sammenbrud i anbringelserne og færre klager. Det bliver spændende at se, om slutevalueringen viser de samme positive resultater. Den vil også vise os, hvad der sker med de børn, der tidligere var anbragt på institution, siger projektleder i KORA Hanne Søndergård Pedersen.

Udvidet til alle distrikter

Slutevalueringen vil være færdig til sommer, men var egentlig planlagt til 2017. Sidste år besluttede Herning Kommune imidlertid at rulle modellen videre ud fra de oprindeligt tre forsøgsdistrikter til at omfatte alle kommunens skoledistrikter.

– Pilotprojektet viste i lille skala så gode resultater både menneskeligt og økonomisk, at vi fra i år har udvidet modellen fra de oprindeligt tre forsøgsdistrikter til at omfatte alle skoledistrikter i kommunen, siger Stinne Højer Mathiasen, der er udviklingskonsulent i Herning Kommune og har været med til at indføre sverigesmodellen i Herning.

Projektet i Herning har det seneste par år inspireret flere andre danske kommuner til at omstille indsatsen for udsatte børn og unge.

Det gør det ekstra vigtigt at belyse, om den nye indsats på området virker efter hensigten, ikke mindst i forhold til børnenes trivsel, siger Hanne Søndergård Pedersen.

– En ting er, at kommunerne kan spare penge på området. Men en omstilling af indsatsen skal også  gerne føre til en bedre sagsbehandling til gavn for børnene og deres familier. Så selv om kommunerne ruller deres indsatser forskelligt ud, er erfaringerne fra Herning vigtige at inddrage, siger hun.

Hentede inspiration i Borås

Sverigesmodellen blev introduceret herhjemme, efter at KORA (dengang KREVI) i 2010 begyndte at undersøge Sverige og Norges praksis på området for udsatte børn og unge.

Det førte forskerne på sporet af især den svenske kommune Borås, som blandt andet havde flere sagsbehandlere med færre sager på bordet og indsatser der, gjorde det muligt at undgå langvarige anbringelser på institution

I 2011 tog tre konsulenter fra KREVI og ni repræsentanter fra Herning og Kolding Kommuner ophold i Borås i en uge for at følge sagsbehandlernes arbejde med de udsatte unge på tætteste hold.  

En af deltagerne på turen var Stinne Højer Mathiasen, der dengang var konsulent i KREVI og projektleder på de tre analyser af den svenske model. Analyserne blev afsættet for, at Herning besluttede at forsøge sig med modellen. Og så blev Stinne Højer Mathiasen ansat som konsulent til at udvikle og implementere modellen.

– Det har været en rigtig spændende proces. Jeg håber, at de positive takter fra midtvejsevalueringen også slår igennem i slutevalueringen, og at den kan give os input til, hvordan vi kan blive endnu bedre i vores arbejde, siger Stinne Højer Mathiasen.