KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 15. juni 2016

Forskel på kommunernes succes med integration

Udskriv Del på

Der er forskel på, hvor stor succes kommunerne har med at få nytilkomne flygtninge og de svageste indvandrere i job. Det sker dog lidt hurtigere i de kommuner, hvor de ledige oftere kommer i privat løntilskud eller virksomhedspraktik.

Maler side 3
Lidt flere kommer i job, når kommunen bruger virksomhedspraktik og privat løntilskud. Modelfoto: Lisbeth Holten/KORA

Det er generelt svært for kommunerne at hjælpe nytilkomne flygtninge og de svageste indvandrere i job.

Samlet set kommer kun hver fjerde flygtning i job i mindst tre uger i løbet af de første tre år, de er i Danmark. Blandt de svageste indvandrere, der har problemer ud over ledighed som for eksempel psykisk sygdom, misbrug eller analfabetisme, er tallet endnu lavere. Her er kun hver sjette i job i mindst tre uger i løbet af de første to år, efter de er blevet ledige. Der er dog forskel på kommunernes succes.

I de mest succesfulde kommuner kommer de svageste ind vandrere otte procent hurtigere i job, end man skulle forvente. I de mindst succesfulde kommuner kommer de syv procent langsommere i job end gennemsnittet, når man tager højde for de kommunale rammevilkår. For flygtninge og familiesammenførte er forskellen stort set den samme, det vil sige en samlet forskel på 15 procent mellem de mest succesfulde og de mindst succesfulde kommuner.

- Der er helt sikkert et forbedringspotentiale for nogle af kommunerne. Men det er også vigtigt at understrege, at to ud af tre kommuner opnår et resultat, der svarer til det, man kan forvente, siger Iben Bolvig fra KORA, der har været projektleder på undersøgelsen.

Praktik og løntilskud rykker

Når det gælder de svageste indvandrere med problemer ud over ledighed, er der størst succes for de kommuner, der er mest flittige til at bruge løntilskud og virksomhedspraktik. I de mest succesfulde kommuner er indvandrerne i gennemsnit i virksomhedspraktik eller løntilskud i 10 uger i løbet af de første to års ledighed. I de mindst succesfulde kommuner sker det kun i gennemsnitligt fem uger.

Omvendt er der en tendens til, at de svageste indvandrere er mere på passiv forsørgelse i de mindst succesfulde kommuner. Her modtager de gennemsnitligt passiv forsørgelse i 64 uger mod 53 uger i de mest succesfulde kommuner.

- Det er ærgerligt, at kommunerne bruger den virksomhedsrettede aktivering i forholdsvis begrænset omfang, da vi ved, at den type indsatser har en dokumenteret effekt. Det kan dog skyldes, at det kan være meget svært at finde virksomheder, som vil stille løntilskudsjob eller praktikpladser til rådighed for netop denne svage gruppe af ledige, siger Iben Bolvig.

KORAs analyse viser, at blandt de 34 kommuner, der er bedst til at få indvandrerne i job, er 21 af kommunerne også blandt dem, der er bedst til at bruge løntilskud og virksomhedspraktik. I de mest succesfulde kommuner kommer indvandrerne 16 procent hurtigere i løntilskud og virksomhedspraktik end i de mindst succesfulde kommuner.

De to kort viser, hvor succesfulde kommunerne er med at få henholdsvis de svageste indvandrere og nytilkomne flygtninge og familiesammenførte i job.

 

Denne artikel er en del af en publikation om integration, som KORA har udarbejdet for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Læs hele magasinet her.

Om undersøgelsen
  • KORA har undersøgt, hvor stor succes kommunerne har med at hjælpe flygtninge og de svageste, ledige indvandrere i job.
  • Indvandrerne er af ikke-vestlig oprindelse og har problemer ud over ledighed. Det kan være psykisk sygdom, misbrug eller analfabetisme. Gruppen har været i Danmark i minimum tre år og er mellem 16 og 64 år.
  • De nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, har været i Danmark i maksimum tre år. De er mellem 18 og 64 år og er omfattet af integrationsloven.
  • KORA har undersøgt, hvor lang tid der går, fra en indvandrer bliver ledig, til personen kommer i beskæftigelse. På baggrund af beregninger på landsplan er der estimeret et forventet gennemsnit for hver enkelt kommune.
  • Kommunen er hurtigere end forventet, hvis dens tal er bedre end gennemsnittet, men langsommere end forventet, hvis tallet ligger under gennemsnittet.
  • Tallene tager højde for forskelle i indvandrernes forudsætninger og kommunernes jobmarkeder.

Kontakt

Iben Bolvig

Seniorforsker

6169 8610 / ibbo@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev