KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 18. maj 2016

Folk med videregående uddannelse får højere løn af at efteruddanne sig

Udskriv Del på

Folk med videregående uddannelse får i gennemsnit op til 10 procent mere i løn, når de tager en videregående efteruddannelse. Især diplomkurser skæpper i lønningsposen. Men folk med en lang videregående uddannelse, der tager en mastergrad, stiger kun lidt i løn. Det viser en ny analyse, som KORA har foretaget for Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Mand til undervisning læser
Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Hvis en socialrådgiver, en pædagog eller en sygeplejerske tager en diplomuddannelse i fx kommunikation eller ledelse, er der store chancer for, at han eller hun stiger i løn bagefter. Det viser KORAs analyse af effekten af videregående efteruddannelse for folk, der har en videregående uddannelse i forvejen.

Analysen viser, at diplomkurser i gennemsnit giver kursisterne 9-10 procent mere i løn seks år efter, hvis de har gennemført et helt årsværk på diplomuddannelsen. Og det er uanset, om de har en kort, mellemlang eller lang uddannelse i forvejen.

- Det er en ganske stor effekt, som faktisk svarer til de effekter, man ser på lønnen for folk, der tager en uddannelse i det almindelige uddannelsessystem, siger professor MSO, Nicolai Kristensen, som står bag analysen i KORA.

Mastergrad har mindre effekt

Rapporten er udarbejdet for Uddannelses- og Forskningsministeriet, og den analyserer effekten af efteruddannelse på kursusdeltagernes løn, beskæftigelse og mobilitet på arbejdsmarkedet.

Og generelt viser analysen altså, at videregående efteruddannelse fører til højere lønninger for de undersøgte grupper. Dog har det mindre effekt på lønnen, hvis man tager en mastergrad, end hvis man tager en diplomuddannelse.

- For folk med en lang videregående uddannelse er der overordnede set ikke en løneffekt. Det kan fx ikke betale sig at tage en mastergrad, hvis man bare ser på lønnen. Men der er mange, der tager en master alligevel. Formentlig fordi det giver dem en faglig tilfredsstillelse og en glæde ved deltagelsen, siger Nicolai Kristensen.

Efteruddannelseseffekt på lønnen

Efteruddannelseseffekt på lønnen (2016)
Tabellen viser den gennemsnitlige månedlige effekt i år 6 efter kursusstart. Den procentvise gevinst er fundet ved at omregne løneffekten til en procentvis ændring i forhold til den hidtidige løn, som svarer til, hvis kursisterne har gennemført et års efteruddannelse på fuld tid. Tallene i parentes er ikke statistisk signifikante. Bemærk, at for personer med en lang videregående uddannelse er der samlet set ikke nogen løneffekt. Hvis man ser på to af de større undergrupper er der dog en effekt. Efteruddannelse på diplomniveau giver en lønstigning på 9 %, når der omregnes til årsværk. På masterniveau er der en lønstigning på 3 %, dette tal er dog ikke statistisk signifikant.

Kan det betale sig for samfundet?

Analysen rummer også en cost-benefitanalyse af, om det er samfundsøkonomisk fornuftigt at investere i efteruddannelse til de veluddannede. Og beregningerne viser overordnet set, at det er en god forretning for samfundet. Diplomkurser giver en særlig stor gevinst for alle de undersøgte grupper.

Cost-benefit-analysen viser, at diplomkurser generelt er ”tjent hjem” efter ret få år. Det samme gælder akademi- og masterkurser for kursister, som har en kort eller mellemlang uddannelse. Men masteruddannelse for kursister, der har en lang videregående uddannelse i forvejen, bliver ikke tjent hjem igen.

- Gevinsten kommer drypvis i årene efter endt efteruddannelse, så jo flere år man har tilbage på arbejdsmarkedet, jo større er gevinsten – både for samfundet og for den enkelte. Derfor kan investeringen i efteruddannelse bedst betale sig, jo yngre kursisten er, siger Nicolai Kristensen.

FAKTA om undersøgelsen
  • Forskerne har fulgt alle danskere med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, som startede på videregående efteruddannelse i sommeren 2008.
  • De har sammenlignet kursisterne med en sammenlignelig kontrolgruppe, som ikke har deltaget i efteruddannelse.
  • Analysen ser på effekten af efteruddannelse for kursisternes løn, beskæftigelse og mobilitet på arbejdsmarkedet.
  • Løneffekten er beregnet pr. årsværks efteruddannelse.
  • Undersøgelsen er foretaget for Uddannelses- og Forskningsministeriet.