KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 1. juni 2016

Få indvandrere kommer i job efter aktivering

Udskriv Del på

Nytilkomne flygtninge og de svageste indvandrere kommer igennem meget forskellige forløb i deres første ledighedsår. De hopper rundt mellem passiv forsørgelse, aktivering, småjobs og uddannelse. Men det gør ikke den store forskel, for kun ganske få af dem kommer i job – uanset om de har været i aktivering eller ej. Det viser en analyse fra KORA.

Mennesker ved grønthandler
Kun hver fjerde nytilkomne flygtning kommer i job i mindst tre uger i løbet af de første tre år, de er i Danmark. Kun hver sjette af de svageste indvandrere kommer i job i mindst tre uger inden for de første to år efter, de er blevet ledige. Modelfoto: Sine Fiig/KORA

Samlet set kommer kun hver fjerde nytilkomne flygtning i job i mindst tre uger i løbet af de første tre år, de er i Danmark. Og det er kun hver sjette af de svageste indvandrere, der kommer i job i mindst tre uger inden for en toårig periode. Det viser en analyse, som KORA har lavet for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

- Benchmarkinganalysen viser, at der er forskel mellem de mest og de mindst succesfulde kommuner, men den er lille. Det gør også kun en lille forskel, om kommunerne er flittige til at få flygtninge og indvandrere i virksomhedspraktik og løntilskud. Selv ikke den form for aktivering er den sikre vej til job. Ingen kommuner har fundet den perfekte opskrift til at få flygtninge og svage indvandrere i job, siger Iben Bolvig, der er seniorforsker i KORA.

KORA har undersøgt, hvilke beskæftigelsesaktiviteter nytilkomne flygtninge samt de svageste indvandrere møder de første år, de er ledige. De svageste ledige indvandrere har været i Danmark i mindst tre år, og har andre problemer end ledighed, fx psykisk sygdom, misbrug og analfabetisme.

Flygtninge finder selv et job

Et flertal af de nytilkomne flygtninge, der kommer i arbejde, finder selv jobbet med det samme. De resterende oplever det lange seje træk i beskæftigelsessystemet med vejledning, danskundervisning, og forskellige opkvalificerende tilbud. Omkring halvdelen kommer også i virksomhedspraktik eller løntilskud. Men på trods af den megen aktivitet er det kun hver ottende, der får et job efter et aktiveringsforløb.

- Det er interessant, at så stor en del af dem, der kommer i arbejde, selv finder det med det samme. Det rejser et behov for at dykke lidt længere ned i, hvad der kan forklare den succesfulde vej til arbejdsmarkedet, som der måske kan bygges videre på i integrationsindsatsen siger Iben Bolvig.

Ingen aktivering til 40 % af de svageste indvandrere

Fire ud af ti af de svageste indvandrere er på passiv forsørgelse uden nogen form for aktivering de første to år efter, de er blevet ledige.

- Vi ved ikke, hvorfor de ledige indvandrere er så meget i passiv forsørgelse frem for aktivering. Det kan fx skyldes, at de er syge og går til behandling eller udredning. Men der er en tendens til, at de kommuner, der har mindst succes med at få indvandrere i job, også er der, hvor indvandrerne er mindst i aktivering, siger Iben Bolvig.

Hvis man ser på brugen af vejledning og opkvalificering, ser det dog ikke ud til, at kommuner, der har mest succes, bruger den type aktivering mere end kommuner, der har mindre succes. Det skal dog pointeres, at analysen ikke har haft til formål at finde årsagssammenhænge.

Få indvandrere kommer i virksomhedspraktik

For de svageste indvandrere, er der størst succes for de kommuner, der bruger løntilskud og virksomhedspraktik mest. Men det er under hver tredje indvandrer, der oplever en periode med løntilskud eller virksomhedspraktik.

- Det er ærgerligt, at kommunerne ikke bruger løntilskud og virksomhedspraktik noget mere – vi ved nemlig, at de indsatser har en dokumenteret effekt. Det kan dog skyldes, at det er svært at finde virksomheder, som vil stille løntilskudsjob eller praktikpladser til rådighed, siger Iben Bolvig.

KORAs analyse viser, at blandt de 34 kommuner, der er bedst til at få indvandrerne i job, er 21 også blandt dem, der er bedst til at bruge løntilskud og virksomhedspraktik.

Om undersøgelsen

KORA har undersøgt to grupper af flygtninge og indvandrere:

  • De svageste indvandrere: Ledige indvandrere af ikke vestlig oprindelse, der har problemer ud over ledighed. De har været i Danmark i minimum tre år og er mellem 16 og 64 år.
  • Nytilkomne flygtninge: Flygtninge og familiesammenførte, der har været i Danmark i maksimum tre år. De er mellem 18 og 64 år og er omfattet af integrationsloven.
  • KORA har kigget på, hvad der sker for gruppen af indvandrere fra den dag, de bliver ledige, og for gruppen af flygtninge fra den dag, de får ophold i Danmark og dermed registreres som ledige.
  • Undersøgelsen strækker sig over to år for indvandrerne og tre år for flygtningene.
  • Analysen ser på, hvor ofte og hvor længe de to grupper er i ordinært job eller uddannelse, i aktiveringsforløb, i virksomhedspraktik eller løntilskud, i perioder uden forsørgelsesgrundlag eller i passiv forsørgelse.

Kontakt

Iben Bolvig

Seniorforsker

6169 8610 / ibbo@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev