KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 16. juni 2016

Bornholm skal trække sundhedsvæsenet i en mere menneskelig retning

Udskriv Del på

Det bornholmske sundhedsvæsen skal i de næste tre år afprøve nye styreformer, som giver større værdi for patienterne. Håbet er, at bornholmerne finder løsninger, som kan sætte en retning for hele sundhedsvæsenet.

Slæbebåd
Illustration: Rikke Bisgaard

Som det første hospital i Danmark og Norden skal Bornholms Regionshospital styre efter, hvad der giver værdi for patienten frem for at fokusere på antallet af behandlinger, som man gør i dag. Det betyder, at Bornholms Hospital de næste år får lov at slippe for Region Hovedstadens takststyringsmodel.

I projektperioden, som indtil videre løber frem til 2018, vil hospitalet sætte spot på, hvad patienterne er optaget af, og hvad de selv oplever, gør deres liv bedre. Målet er at få et mere menneskeligt sundhedsvæsen, som bruger ressourcerne på dét, der giver mening for patienterne, og undlader at bruge tid og penge på behandlinger og procedurer, som ikke gavner patienterne.

Det perfekte eksperimentarium

Bornholm er ifølge hospitalsdirektør Niels Reichstein Larsen valgt som Region Hovedstadens udviklingshospital, fordi det er en fuldgyldig model af det store sundhedsvæsen, bare i miniformat.

– Vi plejer at sige, at vi er et stort hospital i skala 1:10. Vi har det hele: fødeafdeling, akutafdeling, komplekse patientforløb osv. Men vi er samtidig en lille organisation, så det er nemt og fleksibelt for os at samarbejde. Det er lettere at afprøve nye ting i sådan en overskuelig organisation, og omkostningerne er langt mindre, forklarer han.

Det unikke ved projektet er desuden, at det er et tværgående samarbejdsprojekt, som omfatter hele Bornholms sundhedsvæsen. Altså ikke bare hospitalet, men også for eksempel de praktiserende læger og kommunens hjemmesygeplejersker. Hidtidige projekter, også i udlandet, har været begrænset til kun at foregå inden for hospitalets mure:

– Målet er, at den enkelte patient skal opleve ét sammenhængende behandlingsforløb, som er tilrettelagt individuelt efter netop hans eller hendes behov. Patienten skal slet ikke behøve at interessere sig for, om det er kommunen, hospitalet eller en anden instans, der skal tage sig af dette eller hint. De skal blot opleve, at de bliver hørt, og der bliver taget hensyn til deres behov, fortæller han.

De multisyge er VIP-kunder

Bornholms Hospital har endnu ikke identificeret præcist, hvilke indsatsområder de vil kaste sig over først. Men ifølge Niels Reichstein Larsen er de multisyge patienter nogle af dem, der vil være i fokus, når projektet for alvor går i gang efter sommerferien.

– De multisyge, som fejler mange forskellige ting på én gang, er dyre for systemet, og det er dem, vi ser allerhyppigst. Det er vores VIP­kunder! Hvis vi var et flyselskab, ville vi lytte ekstra meget til vores faste kunders behov. For eksempel ville vi give dem en fasttrack­service, så de kunne komme hurtigt ind og ud af flyet. Vi kan blive bedre til at gøre noget tilsvarende på hospitalet i fremtiden. Det vil spare alles tid, både vores og patienternes.

Hvem kender bedst patientens behov?

En af de store udfordringer bliver at få afdækket patienternes behov. Hvem skal vurdere, hvad der er værdifuldt for patienterne: patienten selv eller det sundhedsfaglige system?

– Hvis en KOL­patient kan gå 100 meter og gennemgår et seks ugers træningsforløb, hvorefter patienten kan gå 120 meter. Er det så patientens mål, vi har nået – eller er det vores? Måske ville han hellere trænes op til selv at kunne tage strømper på end til at kunne gå 20 meter længere? Vi er nødt til at gå i dialog og give patienten valgmuligheder, så vi bruger vores ressourcer på det rigtige – dét, der giver mening for patienten, siger Niels Reichstein Larsen.

Desuden mener han, at systemet skal gøre op med bevidstløs automatik og standardiserede procedurer. For eksempel kan indkaldelser til ambulatoriet gentænkes, så alle ikke pr. automatik bliver indkaldt hver tredje måned, hvis det ikke er deres behov. Nogle har måske brug for at komme lidt oftere, andre sjældnere.

– Hvis en patient skal til kontrol for diabetes, kan der være meget stor forskel på, om det er en nydiagnosticeret diabetiker, som er utryg og måske har komplikationer, eller om det er en velreguleret patient, der har styr på det hele. De to patienter behøver ikke at komme lige ofte. Der skal vi lytte til deres behov og sætte individuelle forløb i stand, siger Niels Reichstein Larsen.

Supertankeren skal skifte kurs

Håbet med hele denne øvelse er, at Bornholms Hospital gør sig erfaringer, der kan danne grundlag for anbefalinger, som resten af sundhedsvæsenet kan navigere efter.

– Jeg ser Bornholm som en lille slæbebåd, der i de kommende år skal sejle forrest og trække hele den store supertanker, som det danske sundhedsvæsen er, med ind på en ny kurs, siger hospitalsdirektøren og fortsætter:

– I 2020 håber jeg, at vi har borgere, der oplever, at deres sundhedsvæsen er karakteriseret ved sammenhæng, kommunikation i øjenhøjde, og at de bliver taget med på råd. Og jeg håber, at vi har medarbejdere, der oplever, at de har fået nye kvalifikationer, mere meningsfuldt arbejde og mere sammenhæng mellem, hvad de gør, og hvad patienterne vil have.

Fakta om forsøget på Bornholm

Bornholms Regionshospital er udpeget til at være udviklingshospital i en forsøgsperiode på tre år fra 2016-2018.

  • I forsøgsperioden bliver hospitalet undtaget fra Region Hovedstadens nuværende taksstyringsmodel.
  • Forsøget skal give inspiration til nye styringsformer i den danske sundhedssektor, så man i højere grad styrer efter, hvad der betyder noget for den enkelte patient.
  • Forsøget er et ud af fem regionale forsøg i Danmark med nye styringsformer, men er det eneste, der foregår på et helt hospital.

Kontakt

Charlotte Olsen Konow

Kommunikationschef

5050 9501 / chko@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev