KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 16. juni 2016

Bedre samarbejde mere handlekraft

Udskriv Del på

Mere kvalitet i behandlingen og større handlekraft i eget liv. Det er målet med en ny samarbejdsmodel til familier med børn, der lider af cerebral parese – spastisk lammelse. Midlet er øget viden hos de ansatte og bedre samarbejde på tværs. Og måske kan andre også få glæde af modellen.

Samarbejdskaos
Illustration: Rikke Bisgaard

En familie med et barn med handicap har ofte fast arbejde med at koordinere indsatsen mellem den skov af socialrådgivere, fysioterapeuter, talepædagoger og andre fagpersoner, som er en del af deres hverdag. Samtidig er det meget forskelligt, hvor stor viden de enkelte fagpersoner har om de handicappedes udfordringer i hverdagen. Det oplever familier med et barn med hjerneskaden cerebral parese (CP), tidligere kendt som spastisk lammelse.

Elsass Fonden, der arbejder for mennesker med CP, har derfor udviklet en model, der skal styrke fagpersoners viden om handicappet, øge forældrenes handlekraft og styrke samarbejdet og koordineringen mellem de forskellige fagpersoner. Målet er højere kvalitet i behandlingen og samarbejdet.

Modellen består af kurser og workshops for fagpersoner og borgere. Den har været afprøvet i fem kommuner og tre regioner, og KORA har evalueret afprøvningen.

– Vores evaluering viser, at både forældre og fagpersoner oplever, at de har fået et rigtig stort udbytte af forløbet. De har både fået større viden om handicappet, fagpersoner har lært hinanden at kende på tværs, og forældrene har fået bedre redskaber til at gå i dialog om indsatsen med de mange fagfolk, siger Grete Brorholt, seniorprojektleder i KORA.

Man samarbejder bedre, når man kender hinanden

De store styrker ved projektet er dels, at fagpersoner og forældre får samme nye viden om, hvordan CP­hjernen virker og kan stimuleres. Dels at de forskellige fagpersoner møder hinanden og får et indgående kendskab til og forståelse for hinandens roller i forhold til behandlingen af barnet.

Et centralt element i modellen er de såkaldte eksperimentarier og prøvehandlinger. På baggrund af teorien og deres fælles kendskab til barnet udarbejder fagpersoner og familier ideer til nye handlinger, der enten skal forbedre barnets kompetencer eller styrke samarbejdet på tværs. På kursusdage og til workshops sidder alle de forskellige parter sammen og bidrager med hver deres kendskab og faglighed i udviklingen af nye handlinger, som barnet eller forældrene kan gøre i hverdagen. Bagefter skal forældre og børn afprøve den konkrete handling derhjemme.

Det er meget enkelt. Når man har mødt hinanden og har fået en forståelse for hinandens opgaver og roller, glider samarbejdet ofte bedre i hverdagen
Grete Brorholt, seniorprojektleder i KORA – Det er en af de helt store styrker ved modellen, at man hele tiden har fokus på at omsætte den fælles viden til ny, konkret praksis omkring barnet. Det kan for eksempel være et barn, der skal trænes i at gå noget mere. Kan forældrene lade barnet gå selv fra bilen frem for at bære det? Hvad skal der til, for at det kan lade sig gøre i praksis, siger Grete Brorholt.

Konceptet kan bruges af andre

Grete Brorholt vurderer, at erfaringerne fra projektet kan bruges til andre borgergrupper med handicap eller kroniske lidelser, der kræver en stor grad af koordinering mellem fagpersoner.

Metoden kan genbruges, men det konkrete indhold skal tilpasses de forskellige typer af handicap. Konceptet kan indeholde:

  • En kursusdag for fagpersoner, mennesker med handicap og evt. pårørende, der sikrer et højere og mere ensartet vidensniveau
  • En workshopdag, hvor der dels er fokus på koordinering af og samarbejde om indsatserne

På samme workshopdag vil der være eksperimentarier, hvor fagpersoner og familier med udgangspunkt i den nye viden eksperimenterer med konkrete, nye handlinger. Handlinger, der kan forbedre indsatserne for den handicappede eller styrke samarbejdet og koordineringen på tværs.

Familier og fagpersoner skal derefter afprøve de konkrete handlinger i praksis i deres hverdag.

Fakta om cerebral parese og modellen

Om cerebral parese

  • Cerebral parese (CP), tidligere kendt som spastisk lammelse, er en hjerneskade, som ca. 125 børn bliver født med hvert år. Mennesker med handicappet oplever både motoriske og kognitive problemer.
  • De motoriske problemer kan være manglende eller svækket kontrol over kroppens muskler, nedsat muskelstyrke eller forringet gangfunktion. Der kan være både grovmotoriske og finmotoriske problemer.
  • De kognitive problemer kan vise sig i forhold til koncentration, kombinationsevne, strukturering og overblik og i relation til korttidshukommelsen.
  • Handicappet udspringer af en stabil hjerneskade, der ikke ændrer sig. Men med den rette form for træning kan man ofte mindske de fysiske vanskeligheder.

Sådan ser modellen ud

  • Fastlagte kursusdage for fagpersoner, borgere og evt. pårørende, der sikrer et højere og mere ensartet vidensniveau
  • Fastlagte workshops med fokus på koordinering af og samarbejde om indsatserne for fagpersoner
  • Weekendophold for familier understøtter dem som aktive aktører i indsatsen og giver mulighed for at netværke med hinanden
  • Eksperimentarier, hvor fagpersoner og borgere med udgangspunkt i den nye viden eksperimenterer med konkrete, nye handlin ger, der kan forbedre indsatserne for den handicappede eller styrke samarbejdet og koordineringen på tværs
  • Borgere og fagpersoner afprøver de nye handlinger i praksis i hverdagen.

Kontakt

Grete Brorholt

Seniorprojektleder

4162 3537 / grbr@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev