KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 6. februar 2015

Stor forskel på kommunernes udgifter til et skolebarn

Udskriv Del på

I nogle kommuner koster en skoleelev omkring 78.000 kroner om året – i andre kommuner er prisen på en skoleelev omkring 63.000 kroner årligt. Det viser en kortlægning, som KORA har foretaget.

Dreng ved tavle
Foto: Lisbeth Holten

Lærerlønninger, støttepædagoger, udflugter og skolebøger. Der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvor stor regningen er for at undervise et barn i folkeskolen. En kortlægning af kommunernes udgifter i skoleåret 2012/2013 viser, at en typisk kommune brugte godt 69.000 kroner om året pr. barn i folkeskolen, når man medregner udgifterne til børn i specialskoler.

Gennemsnitstallet dækker over store forskelle. I den dyreste ende bruger kommunerne omkring 78.000 kroner om året pr. skoleelev, der bor i kommunen, mens de billigste kommuner bruger omkring 63.000 kroner. Der er flere mulige forklaringer på forskellene, siger seniorprojektleder Camilla T. Dalsgaard, som er en af forskerne bag kortlægningen:

– Kommunerne prioriterer forskelligt. Det kan betyde, at der er forskel i serviceniveauet, for eksempel i antallet af undervisningstimer. Og så har kommunerne forskellige vilkår for at drive skoler, eksempelvis i form af, hvor mange børn der har behov for specialundervisning. Der er også forskel på, om man vælger at have mange små skoler med små klasser eller at samle børnene på få store skoler med større klasser, forklarer Camilla T. Dalsgaard.

Se, hvor meget din kommune bruger pr. barn

Bruger mindre end fire år tidligere

I 2012/2013 brugte kommunerne generelt færre penge pr. skolebarn end fire år tidligere.

– Kommunerne har lukket mange af de helt små skoler i de her år. Det kan være en del af forklaringen på, at de bruger færre penge. De helt små skoler er nemlig forholdsvis dyre i drift, blandt andet fordi der ofte er færre elever i klasserne. Kommunerne sparede også penge til lærerlønninger i forbindelse med lærerkonflikten i 2013. Men det udgør ikke hele forskellen. Vi kan se, at der er tale om et jævnt fald i udgifterne over flere år, siger Camilla T. Dalsgaard.

Specialskoler er dyre

KORAs kortlægning viser desuden, at udgifterne til en elev i specialskole er langt højere end til en elev i den almindelige folkeskole. En elev i specialskole koster i gennemsnit cirka 500.000 kroner pr. år. Det er cirka syv gange mere end en elev i den almindelige folkeskole.

– Den høje pris hænger sammen med, at de elever, der går på specialskoler har brug for mere støtte og derfor er mere ressourcekrævende end elever i folkeskolen. Desuden henviser kommunerne i dag færre elever til specialskolerne, end de gjorde tidligere. Det betyder formentlig, at de elever, der går på specialskoler i dag, er mere ressourcekrævende end tidligere, siger Camilla T. Dalsgaard.

Hun understreger dog, at datausikkerheden er stor, fordi kommunerne opgør udgifterne på specialskoleområdet på vidt forskellige måder.

Bedre beslutningsgrundlag

Kortlægningen af, hvad skolebørn koster i de forskellige kommuner, bliver fulgt op af endnu en rapport, som udkommer i efteråret 2015. Den vil rumme analyser af mulige forklaringer på de store kommunale forskelle. Og den vil give et billede af, om det er kommunens skolestruktur, elevgrundlag eller inklusionspraksis, der har størst betydning for udgifterne.

– Formålet med rapporterne er at give kommunerne et bedre grundlag for at foretage politiske prioriteringer, lægge budgetter og styre deres økonomi. De får bedre indsigt i, hvordan skattekronerne bruges, siger Camilla T. Dalsgaard

Hvilke kommuner bruger flest og færrest penge pr. elev?

Nedenfor ses de 10 procent af kommunerne, som bruger henholdsvis færrest og flest penge pr. elev, oplistet i alfabetisk rækkefølge. Kommuner med stærkt afvigende enhedsudgifter indgår ikke i oversigten, da der er risiko for, at de afvigende tal skyldes fejl i data.

De 10 procent af kommunerne, der bruger mindst om året pr. elev:

  • Dragør, Favrskov, Fredericia, Herning, Holstebro, Silkeborg, Struer, Vejle

De 10 procent af kommunerne, der bruger mest om året pr. elev:

  • Brøndby, Frederikssund, Gribskov, Holbæk, Høje-Taastrup, København, Norddjurs, Odsherred

 Denne artikel har været bragt i KORAs temamagasin. Læs hele magasinet her. 

Sådan har vi regnet

KORA har beregnet udgiften pr. folkeskoleelev for skoleårene 2009/10-2012/13. Opgørelsen siger dermed ikke noget om, hvordan skolereformen har påvirket udgiften pr. elev.

Beregningerne er baseret på data fra kommunernes regnskaber samt Danmarks Statistik.

I udgiften pr. elev er der med- regnet udgifter til andet end undervisning. For eksempel kørsel, bygningsvedligehold og udgifter til ledelse og administration på skolerne.

I udgiften pr. elev er der ikke korrigeret for elevernes sociale baggrund, kommunernes forskellige elevgrundlag, valg af skolestruktur eller inklusionspraksis. Der er heller ikke korrigeret for lockouten af lærerne i april 2013, som betød sparede udgifter til lærerlønninger.

KORA har her opgjort udgifter pr. elev, der bor i kommunen.


KORAs temamagasin: Om folkeskolen

Kontakt

Peter Holdt-Olesen

Analyse- og forskningschef

7226 9976 / peho@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev