KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 30. april 2015

Samarbejde på tværs hjælper udsatte børn

Udskriv Del på

Socialrådgiverne i Herning har fået færre sager på skrivebordet og har etableret et godt samarbejde med skolepsykologer og sundhedsplejersker. Det betyder, at de nu kan sætte hurtigere ind og følge mere op, til gavn for de udsatte børn. Det viser en ny afdækning.

Pige kigger op

Herning arbejder på en ny måde med udsatte børn og unge. Blandt andet skal socialrådgiverne have væsentligt færre sager, følge sagerne tættere og have et bedre tværfagligt samarbejde. Målet er både at spare penge og at øge kvaliteten i indsatsen for de udsatte børn.

Socialrådgiverne oplever, at de nu laver mere kvalificeret sagsbehandling end tidligere, og oplever især, at det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejersker og skolepsykologer fungerer. De taler med hinanden om de svære børnesager og koordinerer indsatsen. De oplever, at det giver mere sammenhængende og fagligt velkvalificerede forløb for børnene. Det viser en afdækning af projektet, som KORA og Metodecenteret har foretaget.

- Alle snakker om, at det tværfaglige samarbejde er vigtigt, når der skal løses komplekse opgaver i kommunerne. Men det er de færreste, der lykkes med det, siger projektleder i KORA, Hanne Søndergård Pedersen, der har lavet afdækningen.

Sådan fungerer samarbejdet på tværs

Det gode samarbejde starter i toppen. Her mødes lederne for henholdsvis socialrådgivere, sundhedsplejersker og skolepsykologer to gange om måneden, hvor de dels sætter retningen for arbejdet, dels koordinerer medarbejdernes samarbejde. I næste led mødes de tre faggrupper hver anden uge. Her snakker de børnesagerne igennem. Teamet kommer også ud på skolerne ca. en gang om måneden, hvor pædagoger og lærere kan få sparring omkring de børn, de er bekymrede for.

- På et helt lavpraktisk plan har de forskellige fagligheder fået kontorer ved siden af hinanden, så de deler køkken og spiser frokost sammen. Samtidig er deres kalendere koordinerede, så de rent faktisk har tid til hinanden, når behovet opstår. Resultatet er, at de i dag oplever sagerne som noget, de er fælles om. Tidligere var en sag noget, man overleverede til hinanden, siger Hanne Søndergård Pedersen.

Tidligt ind i sagerne

Som noget nyt i Herning har de fjernet modtagefunktionen omkring de svære sager. I stedet får socialrådgiverne sagerne, lige så snart der er en underretning. Det giver dem nogle lidt andre opgaver, end de har været vant til. Til gengæld kommer de grundigere ind i sagerne fra start. På den måde kan sagsbehandlerne sætte tidligere ind med forebyggende indsatser, og familierne får kun én sagsbehandler i forløbet.

- Når socialrådgiverne kommer tidligt ind i sagerne, får de hurtigt et solidt kendskab til familierne. De oplever, at de dermed er bedre i stand til at handle ud fra deres faglige vurderinger. De undgår flere akutte løsninger og føler, at de kan træffe de fagligt bedste beslutninger i alle deres sager, siger Hanne Søndergård Pedersen.

Mere tid til at støtte familierne

Socialrådgiverne i projektet havde i 2014 kun 24 sager hver, hvor de normalt har omkring det dobbelte antal sager. De færre sager gør det muligt for dem at følge familierne og børnene tættere. Helt konkret er sagsbehandlerne fx ude og besøge børn, der er anbragt, langt hurtigere og oftere end lovens minimumskrav. De er også til at få fat i, hvis et barn eller en familie ringer for at få hjælp.

- Socialrådgiverne har bedre tid end tidligere til at snakke med familierne, og de oplever, at det styrker relationen og tilliden, så de får et bedre samarbejde med familierne. Samtidig oplever socialrådgiverne, at børnene har større tillid til dem og oftere fortæller om de svære ting, siger Hanne Søndergård Pedersen.

FAKTA
  • Projektet startede i sommeren 2013 og løber frem til ultimo 2016.
  • Projektet er rullet ud i fire skoledistrikter, der dækker 20 % af kommunens skoleelever.
  • Siden projektets start er antallet af børn anbragt på døgninstitution faldet fra 12 til 4 i distrikterne. I resten af kommunen er der ikke sket en ændring i antallet af børn anbragt på døgninstitution.
  • I projektet brugte man 3,7 mio. kr. mindre på anbringelser i 2014. I resten af kommunen brugte man 1,3 mio. kr. mere.
  • KORA skal lave en endelig evaluering af projektet i 2017.

Herning har ansat dobbelt så mange sagsbehandlere i projektet – otte i stedet for fire. For sagsbehandlerne betyder det, at de:

  • har 24 sager hver, hvilket er halvt så mange sager som tidligere
  • får sagen helt fra begyndelsen
  • har en tættere dialog med de børn, det handler om
  • følger hurtigere og oftere op hos de børn og familier, der har problemer
  • samarbejder tættere med skolepsykologer og sundhedsplejersker