KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 21. marts 2015

Så meget får samfundet ud af at få udsatte ledige i job

Udskriv Del på

Det er en stor gevinst for samfundet, hvis svage ledige er i job i bare tre måneder. Flere år efter ryger der flere penge i statskassen, end hvis den ledige slet ikke var kommet i job. Det viser en beregning, som KORA har lavet.

mand kigger

Det kan synes håbløst at få ledige, der er handicappede, har svære psykiske lidelser eller flere års arbejdsløshed bag sig, i job. Men hvert år lykkes det faktisk for 10-15 % af nogle af de allermest udsatte at få et helt almindeligt arbejde. Og selv om det ofte kun er midlertidige jobs, er det en rigtig god forretning for samfundet, når det sker. Det viser en beregning, som KORA har lavet for Erhvervsstyrelsen.

Så stor er gevinsten for samfundet

KORA har undersøgt, hvor stor en gevinst det har for samfundet over en seksårig periode, hvis en udsat ledig kommer i job i mindst tre måneder. Beregningen viser, at det giver en gevinst for samfundet på 122-136.000 kr. hvert år. Det løber samlet set op i 680-760.000 kr. på seks år.

- De primære samfundsøkonomiske gevinster er naturligt nok, at den ledige øger sin lønindkomst og dermed bidrager med mere i skat. Men derudover er der også færre udgifter relateret til kriminalitet, behandling af misbrug, og sundhedsydelser og medicin, siger professor Jacob Nielsen Arendt, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

For udsatte er fleksjob også en mulighed til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Fleksjob koster staten mange penge, men undersøgelsen viser, at ledige, der kommer i fleksjob, også giver en gevinst for samfundet, selvom den er lidt mindre. For fleksjobbere er gevinsten på op til 42.000 kr. hvert år, det vil sige at samfundet får en samlet gevinst over de seks år på op til 235.000 kr.

De offentlige kasser vinder også

Analysen viser, at for hver udsat ledig, der kommer i job, er den årlige gevinst alene i de offentlige kasser på 62-99.000 kr. om året, mens den er 15-16.000 kr. om året for en ledig, der kommer i fleksjob. Det tal inkluderer fx sparede udgifter til overførsler. Det er især vigtigt, når man overvejer, om man skal satse på mere jobhjælp til de udsatte.

- Det er jo typisk de offentlige kasser, der finansierer jobhjælp til de udsatte. Og her er det jo vigtigt, at investeringen tjener sig hjem i form af sparede udgifter og øgede skatteindtægter, siger Jacob Nielsen Arendt.

Jobhjælp kan være en god investering

Det kan være en god investering at hjælpe de udsatte i job – også selvom det ikke er alle, der kommer i job efter en indsats. Det kan fx godt betale sig at bruge 100.000 kr. på at hjælpe ti ledige i job, hvis bare én af dem får almindelig beskæftigelse i mindst tre måneder. Så er investeringen tjent hjem til de offentlige kasser allerede efter to år.

- Man kan tænke på indsatsen for at få ledige i job som en investering. Både i større livskvalitet for det enkelte menneske, men altså også i en konkret økonomisk gevinst. Det forudsætter dog, at vi finder en indsats, der rent faktisk får folk i job, og at de borgere, der hjælpes i arbejde, efterfølgende agerer nogenlunde som dem, der selv måtte finde arbejde, pointerer Jacob Nielsen Arendt.

FAKTA

KORA har sammenlignet udsatte, der selv fandt et arbejde i mindst tre måneder i 2007, med andre udsatte der ikke fik job. De to grupper ligner hinanden på en lang række forhold: Hvor længe de har gået ledige, hvilke typer overførsel, uddannelse, domme for kriminalitet, misbrugsbehandling, etnicitet, parforhold, børn og hvor mange sundhedsydelser og medicin, som de modtager.

Gevinsterne er beregnet for disse tre grupper af ledige: 1) Ledige, der er svagt-seende eller har høretab, 2) ledige med svære psykiske lidelser, og 3) ledige der har været ledige i 4 af de sidste 5 år, og som har andre problemer udover ledighed.

Den samfundsøkonomiske gevinst dækker bl.a. over ekstra lønindkomst til den ledige, ekstra skatteindtægter til statskassen, færre udgifter til misbrugsbehandling og sundhedsydelser og færre udgifter i forbindelse med kriminalitet. De offentlige gevinster er opgjort som forskellen mellem, hvad der modtages og betales til det offentlige. Det vil sige, at det ekskluderer lønindkomster, men inkluderer udgifter til overførselsindkomster.