KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 10. juni 2015

PISA bør udnyttes langt bedre i fremtiden

Udskriv Del på

Den internationale PISA­test er mere end en rangliste over elever. Hver gang testen gennemføres, genererer man nemlig en mængde baggrundsdata, som kan give vigtig viden til gavn for elever og lærere. Formanden for det danske PISA­konsortium Hans Hummelgaard ser gerne PISA udnyttet langt bedre som værktøj fremover.

Hans Hummelgaard i skolegård (1)

Siden Danmark deltog i den første internationale PISA-test tilbage i 2000, har testen skabt heftig debat herhjemme, hver gang resultaterne er blevet offentliggjort.

Og PISA-testen har sine svagheder, medgiver Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA. Den kan for eksempel ikke bruges til at måle skoler op mod hinanden eller til at vurdere, hvordan læringen udvikler sig på de enkelte skoler eller i en kommune.

Men PISA har også sine klare styrker. Hans Hummelgaard mener ligefrem, at PISA kan bruges til meget mere, end vi tror. Det kræver dog, at vi meget mere systematisk begynder at udnytte alle de baggrundsinformationer, som testen og de tilhørende spørgeskemaer gemmer på.

Og netop det er en af ambitionerne hos formanden, der overtog ledelsen af konsortiet 1. januar 2015.

– Resultaterne af PISA- testen er et øjebliksbillede, der viser os, hvordan det samlet set står til med læringen i det danske uddannelsessystem. De er et vigtigt redskab for fagfolk og politikere til at udvikle vores skolevæsen. Men det er også vigtigt at fortælle, at PISA rummer en guldgrube af data. Og vi kunne få rigtig god gavn af den viden, man kan trække ud af disse data, siger Hans Hummelgaard.

Værdifulde data

PISA kobler i alle lande testresultaterne med en lang række andre oplysninger. Det gælder for eksempel forældrenes sociale baggrund, kulturelle aktiviteter, elevernes motivation, deres relation til læreren og miljøet i klassen. Dermed kan man undersøge sammenhængen mellem elevernes kompetencer og en række andre faktorer.

– Og når 500.000 elever i 71 lande gennemfører PISA-testen, så er der virkelig noget at komme efter. Det gør det muligt at gennemføre analyser på tværs af lande, se på forskellene og lade sig inspirere af andre, understreger Hans Hummelgaard:

– De lande, der ligger i top 5 i matematik, har tradition for i højere grad at have en undervisning, hvor hver lektion skal føre til et bestemt resultat. Og hvor hver lektion begynder med en repetition af det, man lærte i forrige lektion. Det kunne være interessant at dykke dybere ned i: Er der en sammenhæng mellem undervisningsformen og niveauet?

På samme måde kan man bruge PISA til at sætte spørgsmålstegn ved det, vi somme tider tager for givet, mener PISA-formanden. For eksempel klarer danske piger sig dårligere i matematik end drengene. Men det er vel, fordi matematik er et ’drengefag’?                          

– I mange andre lande forholder det sig faktisk omvendt. Her klarer pigerne sig bedre i matematik end drengene. Skyldes det den måde, vi tilrettelægger vores matematikundervisning på, og hvordan hænger det sammen med elevens tro på egne evner i matematik, spørger Hans Hummelgaard.

I selve PISA er der afsat ressourcer til at præsentere resultaterne af den internationale test, ikke til opfølgende forskning eller analyse. Men alle data stilles i anonymiseret form til fri rådighed for forskere og analytikere, og det er Hans Hummelgaards ambition, at der bliver forsket meget mere.

Og netop det at kunne måle sig med 70 andre lande har stor værdi, siger Hans Hummelgaard:

– Det gør det muligt at finde inspiration i undervisningsforhold og måder at drive skole, der kan være med til at forbedre det eksisterende skolesystem.

Denne artikel har været bragt i KORAs temamagasin. Læs hele magasinet her.

Om PISA-testen
  • Testen gennemføres hvert tredje år.
  • Den første PISA-test blev gennemført i 2000 i 43 lande.
  • I 2015 deltager 71 lande og i alt 500.000 elever på 9. klassetrin.
  • Danmark har deltaget hver gang siden 2000.
  • I 2015 er 9.000 danske elever udtaget til PISA-testen.
  • PISA tester elevernes færdigheder inden for læsning, matematik og naturfag
  • I 2015 testes eleverne for første gang også i problemløsning i samarbejde med andre.
  • PISA 2015 offentliggøres i december 2016

Hvad PISA kan og ikke kan

PISA kan ikke:

  • Bruges til at måle danske skoler op mod hinanden
  • Sige noget om læringen på den enkelte skole
  • Sige noget om den enkelte elevs eller lærers præstationer

PISA kan til gengæld:

  • Koble testresultater med forskellige baggrundsdata
  • Give et billede af udviklingen over tid
  • Vise, hvor danske unge er fagligt stærke og svage
  • Inspirere på tværs af lande.

Mere fra samme projekt
KORAs temamagasin: Om folkeskolen

Kontakt

Hans Hummelgaard

Analyse- og forskningschef

4240 8141 / hahu@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev