KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 17. november 2015

Mest motion i undervisningen i de yngste klasser

Udskriv Del på

Lærerne bruger mest bevægelse i undervisningen i de yngste klasser. Der er mest fokus på faglighed i de ældste klasser og mere fokus på trivsel i de yngste klasser. Det er nogle af konklusionerne i en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og pædagoger år 1 efter skolereformen.

Musikundervisning 12

Lærerne i folkeskolen er i fuld gang med at gøre skolereformens målsætninger til virkelighed. KORA har på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt godt 2.500 lærere og pædagoger undersøgt, hvordan det går med at indføre en række af skolereformens elementer. Og det generelle billede er, at lærerne allerede her i reformens første leveår arbejder fokuseret med de elementer, reformen indeholder.

– Vores analyse viser, at alle lærergrupper arbejder nogenlunde ens med reformen. De har især fokus på mere motion og bevægelse, mere variation i undervisningen samt øget faglighed og trivsel blandt eleverne. Mange steder arbejder de også aktivt med at åbne skolen ud mod lokalsamfundet, siger seniorforsker i KORA, Rasmus Højbjerg Jacobsen, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Forskel på yngste og ældste klasser

Selv om de forskellige lærergrupper arbejder nogenlunde ens med reformens elementer, er der dog enkelte mindre forskelle. For eksempel:

  • Lærere i udskolingen oplever større grad af ro og orden end lærerne på mellemtrinnet og i indskolingen.
  • Dansklærere bruger åben skole mere end matematiklærere, hvilket kan skyldes, at klasselærerfunktionen ofte ligger hos dansklæreren.
  • It anvendes mere, jo ældre eleverne bliver.
  • Lærere i indskolingen er meget mere tilbøjelige til at anvende motion og bevægelse i undervisningen, og de har også bedre erfaringer med det.
  • Der er klart større fokus på faglighed, jo ældre eleverne bliver. Til gengæld er der større fokus på trivsel i indskolingen.

Gør reformen en forskel for eleverne?

Denne rapport er en del af et større analyseprojekt, hvor KORA skal undersøge, hvordan det går med at indføre den længere og mere varierede skoledag i praksis i folkeskolen. Det er den første af fem rapporter, som skal udkomme én gang om året frem til år 2019 og afrapportere, hvordan lærerne og det pædagogiske personale arbejder med reformen.

- Vi ser frem til at følge implementeringen tæt i de kommende år. Vi vil både have fokus på, hvordan og hvor hurtigt reformens elementer bliver implementeret – men vi vil naturligvis også have fokus på det allervigtigste: Hvilken effekt har det på elevernes faglige niveau og trivsel, at de har fået en længere og mere varieret skoledag? siger Rasmus Højbjerg Jacobsen.

FAKTA om undersøgelsen:

  • Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt godt 2.500 lærere og andre pædagogiske medarbejdere i folkeskolen.
  • Spørgeskemaundersøgelsen vil blive foretaget én gang om året i perioden 2014-2019.
  • Projektet indeholder desuden en kvantitativ effektmåling og en kvalitativ undersøgelse af implementeringen på forskellige folkeskoler.
  • Rapporten er bestilt og finansieret af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Læs flere evalueringer af folkeskolereformen

KORA er med til at evaluere folkeskolereformen. Vi har også undersøgt, hvordan lærere og pædagoger har oplevet folkeskolereformens første år. Læs mere her:

Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole

Læs mere om følgeforskningsprogrammet som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har sat igang: Evaluerings- og følgeforskningsprogram af folkeskolereformen.