KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 6. november 2015

Lærere og skoleledere har fokus på nye mål

Udskriv Del på

Folkeskolereformen efter 1 år: Både lærere og skoleledere arbejder aktivt med de nye resultatmål. Men der er stor forskel fra kommune til kommune, og lærerne savner feedback og dialog med deres ledere. Det viser en ny stor undersøgelse, som KORA har lavet blandt lærere, pædagoger og skoleledere.

Musikundervisning 33

Førhen havde læreren opfyldt sit mål med undervisningen, hvis hun havde gennemgået kapitlet om division i matematikbogen. I dag har hun først nået sit mål, når Pelle og Sofie reelt har lært at dividere. Hvor det tidligere i høj grad var processen, der blev målt på, er det i dag resultatet af processen, der skal måles. Der har altid været fokus på elevernes faglige præstationer og trivsel, men med reformen af folkeskolen er der skruet op for dette fokus med konkrete nationale resultatmål.

Og de resultatbaserede styringsmål synes også at sætte sig spor på skolerne:

- Vores undersøgelse viser, at der generelt er stort fokus på elevernes faglige udvikling og trivsel. De fleste af de skoleledere, vi har talt med, sætter mål for især elevernes læring, og de laver planer for, hvordan de vil følge op. Lærere og pædagoger er også optaget af resultatmålene. De diskuterer resultaterne med hinanden i de kollegiale teams og sætter ind, når eleverne opnår utilfredsstillende resultater, siger Bente Bjørnholt, seniorforsker
i KORA.

Hun står bag KORAs undersøgelse, hvor lærere, pædagoger og skoleledere fra 21 folkeskoler i 6 kommuner har deltaget. Undersøgelsen er baseret på en række interview
samt spørgeskemaer, som lærere og pædagoger har svaret på.

Overblik og kontrol

Som noget afgørende nyt har reformen en mere systematisk tilgang til resultatbaseret styring. Der er opstillet konkrete måltal for andelen af elever, som skal være på et bestemt niveau, og for deres faglige udvikling og sociale trivsel.

Når man spørger lærere og pædagoger, om de oplever, at deres ledere har sat konkrete mål for elevernes faglige niveau og nationale test, så svarer cirka 73 procent ja - i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad. Skolelederne har altså tilsyneladende taget resultatmålene til sig og omsat dem til konkrete lokale mål på deres respektive skoler. Og lederne selv oplever, at det er et godt redskab, når det handler om at skabe sig et
overblik over skolens performance.

- Skolelederne bruger primært resultaterne til at holde øje med, om alt går, som det skal. De reagerer, hvis noget ikke går godt. De er endnu ikke nået så langt med at bruge resultaterne mere proaktivt. Det skal dog siges, at mange ledere træder i karakter som ledere efter reformen. De har fået et større frirum, og det viser sig, at mange af dem faktisk godt tør foretage nogle prioriteringer, siger Bente Bjørnholt.

Lærere savner feedback og dialog

Lærere og pædagoger taler meget med hinanden om resultatmålene og de resultater, de opnår i den daglige undervisning. I undersøgelsen svarer stort set alle ja til, at de i et eller andet omfang har diskuteret deres elevers læring og trivsel med hinanden i det forgangne år. Men cirka hver tredje lærer svarer, at de ikke taler med deres leder om resultatmålene.

- Skolelederne selv mener i vid udstrækning, at de indgår i dialog med det pædagogiske personale om resultater. Men lærerne savner mere dialog med deres ledere om målene og de resultater, de opnår. De efterspørger også mere feedback. Især savner de positiv
feedback, når det går godt. De ønsker sig, at deres ledere i højere grad bruger de positive resultater til at motivere – i stedet for kun at reagere, når der er negative
resultater, siger Bente Bjørnholt.

Kommuner skal lave lokale mål

Der er stor forskel på, hvordan man griber folkeskolereformens resultatbaserede styring an rundt om i de kommunale forvaltninger. Men generelt er forvaltningerne ikke nået så langt endnu med at omsætte de nationale mål til meningsfulde, lokale mål.

- Der er opsat konkrete måltal fra nationalt hold, som så skal nedbrydes lokalt ned gennem hierarkiet. Det kan være en ide at differentiere målene for kommunernes skoler, da skolerne kan have meget forskellige forudsætninger for at indfri målene. Det vil sige, at skoleforvaltningerne skal sætte nogle konkrete, individuelle mål op, som er ambitiøse, men også realistiske for den enkelte skole, forklarer Bente Bjørnholt.

For eksempel kan man forestille sig, at en kommune vælger, at en skole med mange ressourcestærke elever skal have flere gode læsere end de 80 procent, som fremgår af de nationale mål. Hvis eleverne er dygtige i forvejen, vil det være ambitiøst og realistisk at
sætte barren højere, mens en anden af kommunens skoler, hvor der er mange
ressourcesvage elever, måske skal have et mål om 70 procent gode læsere. Det kan være et ambitiøst og realistisk mål for netop dén skole.

- Samlet set vil kommunens skoler således opfylde de nationale mål, men målene er differentieret fra skole til skole. Det vil være i tråd med visionen om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, siger Bente Bjørnholt.

Resultatmål skal bruges mere aktivt

Undersøgelsen viser samlet set, at både skoler og kommuner har taget positivt imod de nye resultatbaserede styringsmål i folkeskolereformen, men at brugen af resultaterne fra målingerne trods alt stadig er begrænsede.

- Det hele er under konstant forandring i øjeblikket, og kommuner og skoler har kun lige taget hul på en helt ny udvikling. Forventningen er, at vi på længere sigt skal kunne måle nogle helt konkrete resultater for eleverne – at de har fået højere faglighed og bedre
trivsel. Det kan vi ikke måle endnu, men det skulle jo gerne komme, siger Bente Bjørnholt.

De næste to rapporter i evalueringen af folkeskolereformen sætter fokus på nogle af de tilsigtede og utilsigtede konsekvenser, der kan være af at indføre resultatbaseret styring, og på hvordan resultatmålinger bruges til styring på tværs af niveauer. De forventes at udkomme i løbet af 2016.

Folkeskolegrafik

OM UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Formålet er at undersøge implementering af folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne på udvalgte skoler med særlig vægt på lærere og pædagogers oplevelser og erfaringer.

Rapporten er baseret på:

  • interviewundersøgelse, der er gennemført i perioden maj-september 2015 med lærere, pædagoger og skoleledere på 21 skoler
  • spørgeskemaundersøgelse blandt pædagoger og lærere på 20 af de 21 skoler i samme periode
  • dokumentanalyse af de lokalaftaler eller forståelsespapirer, der er indgået mellem 38 kommuner og lokale afdelinger af Danmarks Lærerforening.

Denne artikel har været bragt i KORAs temamagasin. Læs hele magasinet her.

Folkeskolens 4 nationale mål

Folkeskolereformens overordnede mål er, at elevernes læring og trivsel skal forbedres. Det er blevet udmøntet i fire konkrete resultatmål:

  • Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i nationale test
  • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år
  • Andelen af elever med dårlige resultater i nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år
  • Elevernes trivsel skal øges.