KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 10. juni 2015

KORA følger den nye folkeskole tæt

Udskriv Del på

En stribe analyser og evalueringer skal måle og veje konsekvenserne af folkeskolereformen. KORA står i spidsen for flere af projekterne og har især sat sig tungt på den del af dem, der handler om styring.

Skoleelever 5

Da folkeskolereformen trådte i kraft ved begyndelsen af det nye skoleår i august 2014, var det den største forandring på skoleområdet i årtier. Reformen vendte op og ned på hverdagen for både lærere og elever med et væld af nye tiltag og strukturer, der alt sammen skal tjene det overordnede mål: At gøre danske skoleelever dygtigere og gladere og forbedre lærernes kompetencer.

KORA er med en lang række projekter med til at analysere og dokumentere, hvordan reformen føres ud i livet, og om ambitionerne med reformen reelt bliver indfriet.

Følgeforskning

Alene i Undervisningsministeriets såkaldte evaluerings- og følgeforskningsprogram er der afsat 75 millioner kroner til at afdække en række temaer lige fra elevernes oplevelser af deres nye skolegang over styring og kommunale initiativer til kompetenceudvikling af lærerne. Her er KORA sammen med fire andre forskningsinstitutter en del af det konsortium, som skal gennemføre projekterne.

Især har KORA sat sig solidt på de projekter, der handler om økonomiske og styringsmæssige rammer. Og det skyldes ifølge analyse- og forskningschef Vibeke Normann Andersen, at KORA generelt har stor indsigt i kommunale, styringsmæssige rammer og også har viden om konkrete styringsredskaber, organisation og ledelsesforhold på folkeskoleområdet.

– Folkeskolen er et vigtigt område, som fylder meget i det kommunale billede. Så det er rigtig interessant at undersøge, hvordan opgaverne på skoleområdet udføres, og hvilken kvalitet de har, siger Vibeke Normann Andersen.

Kommunernes styring

KORA har særligt fokus på, hvordan kommunerne implementerer folkeskolereformen i praksis – og hvordan de opbygger den kapacitet og de kompetencer, der skal til for at nå reformens mål.

– Vi evaluerer implementeringen af helt konkrete indsatser og initiativer som for eksempel fælles mål, kvalitetsrapport 2.0 og elevplaner samt opfølgning på mål. Desuden undersøger vi, hvorvidt kommunerne og skolerne rent organisatorisk er gearet til den nye skole, siger Vibeke Normann Andersen.

Inden for evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal KORA blandt andet gennemføre en række spørgeskemaundersøgelser blandt skoledirektører og udvalgsformænd for at afdække, hvordan reformen udmøntes på det kommunale niveau.

En anden spørgeskemaundersøgelse blandt politikere og embedsmænd i det kommunale system og blandt elever, lærere, skoleledere og formænd for skolebestyrelser skal afdække de styringsmæssige konsekvenser af folkeskolereformen.

– De første, foreløbige resultater viser, at 53 procent af kommunerne har ændret den måde, de tildeler ressourcer til skolerne på i forbindelse med folkeskolereformen, siger Vibeke Normann Andersen.

Læreres og pædagogers oplevelser

KORA ser også nærmere på lærernes og pædagogernes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole. KORA undersøger for eksempel konsekvenserne af folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler på 24 skoler i seks kommuner. Og KORA undersøger også, hvordan kompetenceudviklingen håndteres lokalt.

Seniorforsker Bente Bjørnholt, der er ansvarlig for en række af undersøgelserne af reformen, forklarer, at det for eksempel er vigtigt at finde ud af, hvordan man klæder lærerne bedst muligt på til at lave målstyret undervisning og indgå i læringsfællesskaber. I nogle kommuner arbejder man også med at udvikle lærernes innovationskompetencer, så de bliver bedre i stand til at styre forandrings- og innovationsprocesser.

– Vi kan dokumentere, hvilke skoler der med hvilke midler opnår de bedste resultater. Og på den måde kan kommunerne med vores forskning få en viden og lære på tværs af hinanden for at implementere reformen på bedst mulig vis, siger seniorforsker Bente Bjørnholt.

Denne artikel har været bragt i KORAs temamagasin. Læs hele magasinet her.

I Reformens ånd

KORAS første undersøgelse af reformen blev allerede afsluttet i efteråret 2014. Den så på kommunernes økonomiske implementering af reformen. Og her var konklusionen, at kommunerne har formået at finansiere reformen helt i reformens ånd – og inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det har de primært gjort ved at skrue på tre håndtag:

■ Nye arbejdstidsregler og øget undervisningstid for lærerne

■ Inddragelse af pædagoger i den understøttende undervisning

■ Reduceret åbningstid og forældrebetaling i SFO


KORAs temamagasin: Om folkeskolen

Kontakt

Vibeke Normann Andersen

Analyse- og forskningschef

9135 6202 / vian@vive.dk

Bente Bjørnholt

Seniorforsker

2076 1640 / bebj@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev